Kontakt
SUPPORT
For at vi kan holde styr på alle forespørgsler, bedes du indtaste din forespørgsel her. Vi vil besvarer dig hurtigst muligt, via mail.
BOSPANIEN KUNDESERVICE
Har du nogle spørgsmål eller andet, så tøv ikke med at tage kontakt til BoSpanien kundeservice, og vi vil hjælpe dig bedst muligt.
FAQ – SPØRGSMÅL
Tidsrammen afhænger af ansøgningsmetode og hvor hurtigt vi kan få en tid på politistationen. I de fleste tilfælde tager processen op til 1-3 uger. Der findes også hurtigere løsninger, afhængigt af situationen. Med Express har du dit NIE-nummer inden for 5 arbejdsdage, fra vi har modtaget din fuldmagt/POA.
Full-service på omregistrering af bil i Spanien
Hos BoSpanien tilbyder vi en full-service på omregistrering af bil i Spanien, hvor vi tager os af hele processen fra start til slut. Denne løsning er skabt til dig, der ønsker en nem og tryg oplevelse – uden at skulle håndtere papirarbejde, syn eller kontakt til myndigheder.
Vores full-service på omregistrering af bil i Spanien tilbydes udelukkende i Malaga-regionen og koster €595,-. Når du vælger denne løsning, afleverer du blot bilnøglen til os, og vi klarer resten. Vi parkerer bilen på en aflåst og sikker parkeringsplads, og næste gang du modtager den, står den klar med spanske nummerplader.
For dig, der ønsker en ekstra hurtig proces, kan full-service på omregistrering af bil i Spanien kombineres med vores Express-service. Det betyder, at du får både komforten ved, at vi håndterer alt, og hastigheden fra vores Express løsning.
Med full-service på omregistrering af bil i Spanien sørger vi for alt det praktiske – fra syn og dokumenter til aflevering – så du slipper for besvær og kan fokusere på alt det andet, der følger med at få bil i Spanien.
Hurtig omregistrering af bil i Spanien
Hos BoSpanien tilbyder vi nu en hurtig omregistrering af bil i Spanien gennem vores nye Express-service. Denne løsning er til dig, der ønsker at få spanske nummerplader så hurtigt som muligt – uden at gå på kompromis med kvalitet og tryghed i processen.
Express-servicen koster €395,- ekstra og tilbydes udelukkende i Malaga-regionen. For at sikre en hurtig omregistrering af bil i Spanien, får bilen syn hos ITV Murcia, hvor der ingen ventetid er, og du modtager ITV-papiret samme dag. Det betyder, at du slipper for de lange ventetider, der ofte opstår ved de lokale ITV-centre.
Vi kan normalt levere en Express-service på omkring 1-2 uger. De to vigtigste faktorer, der afgør hastigheden, er:
- Hvor hurtigt vi kan få en tid hos DGT (det spanske motorkontor) – vi booker tiden samme dag, som du bestiller din Express-service
- Hvor hurtigt vi modtager de nødvendige dokumenter fra dig som kunde
ITV-Murcia
Prisen for kørsel til Murcia er ikke inkluderet, men kan tilkøbes som en del af vores service. Det betyder, at du enten selv kan stå for transporten til ITV-Murcia, eller vi kan køre bilen for dig – alt efter hvad der passer bedst til dig.
Med BoSpanien får du en hurtig omregistrering af bil i Spanien, hvor vi står for alt det praktiske, holder dig opdateret undervejs og sikrer, at du får dine spanske nummerplader på rekordtid. Hvis du ønsker en effektiv og hurtig omregistrering af bil i Spanien, er vores Express-service den ideelle løsning.
Hos BoSpanien tilbyder vi professionel hjælp til import og omregistrering af biler fra både EU-lande som Tyskland og ikke-EU-lande som USA, Storbritannien og Schweiz.
EU-typegodkendelse
For at en bil kan registreres i Spanien, skal den have en EU-typegodkendelse (Certificate of Conformity, CoC). Hvis bilen ikke har dette, er det nødvendigt med en individuel homologation, hvor en teknisk ingeniør vurderer og godkender bilen i henhold til spanske og europæiske standarder.Denne proces kan være kompleks og omkostningstung, men vi har erfaringen til at guide dig sikkert igennem den.
Omregistrering af gulpladebiler i Spanien
Der er to måder at omregistrere en gulpladebil i Spanien:
1. Genetablering til personbil – bilen ombygges tilbage med originale sæder og udstyr, så den kan registreres efter sin oprindelige typegodkendelse
2. Individuel homologation – hvis genetablering ikke er mulig, laver en ingeniør en teknisk vurdering, så bilen kan godkendes som varebil
Vær opmærksom på, at der kan være begrænsninger for ældre biler. For eksempel kan det være vanskeligt eller umuligt at homologere visse biler, der er over 10 år gamle, især hvis de ikke opfylder moderne emissions- og sikkerhedsstandarder.
Vi tilbyder en komplet løsning, der inkluderer:
- Vurdering af bilens egnethed til import og registrering
- Håndtering af al nødvendig dokumentation
- Assistance med individuel homologation, hvis påkrævet
- Koordinering af teknisk inspektion (ITV)
- Betaling af relevante skatter og afgifter
- Registrering og udstedelse af spanske nummerplader
Uanset bilens oprindelsesland og alder står vi klar til at hjælpe dig med en tryg og effektiv importproces.
Har du spørgsmål eller ønsker du en vurdering af din bils muligheder for import og registrering i Spanien,
så kontakt os gerne for en uforpligtende samtale.
Når din bil er ankommet til Spanien, skal den omregistreres til spanske nummerplader. Vi tager os af hele processen for dig, men her er et overblik over de nødvendige trin:
1. Bestil en BOE rapport – få den præcise pris på omregistreringen
Før vi kan starte omregistreringen, skal vi beregne den eksakte pris for processen. Dette gøres via en BOE rapport, som du kan bestille her, og som vi fremsender til dig inden for 3 arbejdsdage.
Vi tager € 45,- for BOE rapporten, som bliver fratrukket, hvis du vælger at gå videre til step 2.
2. Bekræft om du vil fortsætte – betal depositum
Når du har modtaget prisen for omregistreringen, beslutter du, om du vil fortsætte. Ønsker du at gå videre, skal du bekræfte dette via et link i mailen og betale et depositum på € 295,-.
3. Send dine oplysninger via formular
Efter bekræftelse modtager du en mail med et link til en formular. Her skal du uploade alle de nødvendige oplysninger og dokumenter, så vi kan sætte gang i sagen.
4. Udarbejdelse af COC-certifikat & tilmelding til ITV
Når vi har modtaget dine oplysninger, sørger vi for at skaffe et COC-certifikat (Certificate of Conformity) på din bil og tilmelde den til det spanske bilsyn, ITV (Inspección Técnica de Vehículos). Har du et COC-certifikat i forvejen, er dette step ikke nødvendigt.
5. Modtag ITV-tid & guide til synet
Når vi har fået en tid til dit ITV-syn, får du en mail med dato, tid og en detaljeret guide, som du skal vise personalet på ITV. Denne mail vil indeholde alle oplysninger, du skal bruge til at gennemføre synet korrekt.
OBS: BoSpanien er ikke ansvarlig for om bilen bliver godkendt hos ITV. Det er kundens eget ansvar, at sikre bilen kan blive godkendt.
6. Forsendelse af dokumenter
Når din bil er godkendt hos ITV, skal du sende os syns/ITV dokumenterne, den originale registreringsattest med mere.
7. Vi håndterer den sidste del af processen
Efter synet tager vi os af de sidste trin i omregistreringen, som inkluderer betaling af afgifter, registrering hos de spanske myndigheder og udarbejdelse af nye nummerplader
8. Modtag dine nye spanske nummerplader
Når din bil er fuldt omregistreret, afhenter vi de nye nummerplader og den spanske registreringsattest hos DGT (Det spanske motorkontor). Vi sender dem herefter direkte til dig med GLS, så du kan montere dine nye spanske nummerplader på bilen.
Sådan får du din bil til Spanien
Når du flytter til Spanien og ønsker at tage din bil med, er der flere muligheder for at få den transporteret. Her gennemgår vi de tre mest anvendte løsninger, så du kan vælge den, der passer bedst til din situation.
1. Kør selv bilen ned på danske plader (bedst og billigst)
Den mest økonomiske og fleksible løsning er at køre bilen ned selv på danske nummerplader. Dette giver dig frihed til at planlægge din egen rejse og undgå ekstra transportomkostninger. Når du ankommer til Spanien, kan du starte omregistreringsprocessen til spanske plader.
2. Få tilsendt spanske grønne midlertidige nummerplader (€ 295,-)
Hvis du ønsker at undgå at køre på danske plader i Spanien, kan du bestille spanske grønne midlertidige nummerplader. Disse plader gælder i 2 måneder og giver dig tid til at få bilen omregistreret til permanente spanske plader.
For at modtage de midlertidige plader skal vi bruge:
✔️ Den originale registreringsattest
✔️ Relevante biloplysninger
✔️ En forsikring, som kan tegnes på de midlertidige plader
Denne løsning er ideel, hvis du vil sikre dig, at din bil allerede er lovligt registreret i Spanien ved ankomst
3. Transport af bilen på et fejeblad
Hvis du ikke ønsker at køre bilen selv, kan du vælge at få den transporteret på et fejeblad (autotransport). Dette er en bekvem løsning, især hvis bilen ikke er i stand til at køre selv, eller hvis du vil undgå at tage turen selv.
Denne løsning er dog den dyreste, men kan være nødvendig i visse tilfælde. Vi anbefaler EU Transport, som er specialister i biltransport mellem Danmark og Spanien.
Hvilken løsning skal du vælge?
Vil du spare penge og have fleksibilitet? Kør selv bilen ned.
Vil du have en hurtig løsning uden danske plader i Spanien? Vælg de grønne midlertidige plader.
Har du brug for professionel transport? Brug et fejeblad.
Hvis du flytter til Spanien og ønsker at tage din bil med, skal den omregistreres til spanske nummerplader inden for 6 måneder.
Processen starter i Danmark, hvor der er nogle vigtige trin, du skal igennem. Her får du en oversigt over, hvad du skal gøre:
1. Toldsyn af bilen
Før du kan få en vurdering af, hvad du eventuelt kan få tilbage i registreringsafgift fra Danmark, skal bilen til et toldsyn. Dette foregår hos en synshal, der er godkendt til at udføre toldsyn. Toldsynet dokumenterer bilens stand, værdi og tekniske specifikationer. Find den nærmeste synshal her.
2. Bindende svar fra Skat
Efter toldsynet skal du ansøge om et bindende svar fra Skat. Dette skal gøres inden for 4 uger efter toldsynet. Det bindende svar fastsætter, hvor meget du eventuelt kan få tilbage i registreringsafgift, når bilen bliver afmeldt i Danmark. Bed om et bindende svar her.
3. Afmelding i Danmark
Når din bil bliver registreret i Spanien, bliver den automatisk afmeldt i Danmark. Du behøver derfor som udgangspunkt ikke at gøre noget selv her, men det kan være en god idé at tjekke op på, at afmeldingen er sket korrekt hos Motorstyrelsen
4. Tilbagebetaling af registreringsafgift
Når bilen er afmeldt i Danmark, vil eventuel tilbagebetaling af registreringsafgiften ske automatisk til din NemKonto. Hvor meget du kan få tilbage, afhænger af Skats vurdering i det bindende svar
Ja, infomødet koster € 49,-, men prisen bliver fratrukket, hvis du efterfølgende vælger at købe en ydelse hos os. På infomødet kan vi besvarer de spørgsmål du måtte have. Har rådgiveren ikke et svar, på et eller flere af dine spørgsmål, vil rådgiveren undersøge dette for dig, og vende retur med et svar snarest muligt.
Vi er en samling af entusiastiske personer, der hver besidder brede kompetencer, inden for hvert sit felt. Vi har alt lige fra sagkyndige revisorer, advokater og andre juridiske faglige personer, til samarbejdspartnere, der kan hjælpe jer med at flytte møbler fra Danmark m.m.
Dette gør at vi kan rådgive jer i alle situationer, og hjælpe med at gøre tingene i den rigtige rækkefølge. Det giver jer maksimal sikkerhed, og gør at der ikke kommer nogle ubehagelige overraskelser.
Ja, det kan du godt. Hver gang vi får oplysninger om din sag, giver vi dig besked. Har du nogle spørgsmål undervejs, er du også altid velkommen til at kontakte os. Nogle ydelser har længere behandlingstid end andre. Der står forventet behandlingstid under hver ydelse.

